Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Afdelingsmøde

Mindst to gang om året bliver alle beboere i Miravænget inviteret til afdelingsmøderne.

På afdelingsmødet kan vi sammen tage vigtige beslutninger for afdelingen. I boligorganisationens vedtægter står der, hvordan vi indkalder til mødet, hvad der skal på dagsordenen, hvordan vi behandler forslag fra jer som beboere, og hvordan valget til afdelingsbestyrelsen foregår. Der er også regler for, hvordan vi stemmer. Alt dette er lavet for at sikre, at vi overholder de krav om beboerdemokrati, som loven stiller.

Referater fra afdelingsmøder

Ad punkt 1 – Velkomst
Jesper Dinesen (bestyrelsesformand Miravænget) bød de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent og stemmetællere
Hans Erik Sølby blev valgt som dirigent.
xxx og xxx blev valgt som stemmetællere.

Ad punkt 3 - Valg af referent

Annette Kristensen blev valgt.

Ad punkt 4 – Godkendelse af forretningsorden

Forretningsorden blev godkendt.

24 beboere fra 20 husstande deltog i mødet.
Deltagere fra Bo-Vest:
Jeppe Ulrich (Områdechef), Michael Thrane (1.mand)

Ad punkt 5 – Bestyrelsens mundtlige beretning og godkendelse

Bestyrelsesformanden, Jesper Dinesen, informerede om følgende aktiviteter, bestyrelsen har gennemført i det forløbne år:
- Samarbejdsmøde med Bo-Vest
- Samarbejde med ejendomskontoret
(opretning af fliser på hovedstien, opmærkning af parkeringsbåsene på parkeringspladsen, m.m.),
- Vængemøde
- Bestyrelsesmøder hver anden tirsdag i måneden
- Opfølgning på genetablering af området efter etablering af fibernettet
Beboerne blev opfordret til at informere ejendomskontoret og bestyrelsen om manglende genoprettelsesarbejder

i deres område – både indenfor og udenfor deres haver

- Et gennemført og to planlagte beboerarrangement(er)
Der er planlagt et beboerarrangement den 16. november og et i januar 2026.

- Indberetning af lamper med dårligt lys til kommunen

Der blev spurgt ind til, hvornår den ødelagte lampe på parkeringspladsen bliver repareret. Bo-Vest har
anmeldt skaden til firmaet Ramondis, der står for affaldsafhentning. De forlanger dokumentation på, at det er

dem, der har ødelagt lampen. Flere afdelinger på Damgårdsarealet har klaget over skader, der er opstået i

forbindelse med affaldsafhentning. Bo Vest har derfor overvejet videoovervågning på parkeringspladserne,

men det skal beboerne give tilladelse til, da overvågning grundlæggende ikke er tilladt i denne forbindelse.
Vestforbrændningen, der har udliciteret afhentning af affald til Ramondis, er blevet informeret, men er
bundet af kontrakten, der er indgået. Ifølge Jeppe er der ingen forsikring, der dækker, hvilket betyder, at det
p.t. er afdelingerne, der betaler skaderne, der er forårsaget af Ramondis.
Manglende belysning i vores område, der skyldes lamper, der ikke lyser, skal indberettes på appen ”Giv et

praj” eller til ejendomskontoret, der så vil indberette problemet.
Beretningen blev vedtaget med applaus.

Ad punkt 6 – Orientering om og godkendelse af budgettet 2026
Jeppe fremlagde Miravængets budget for 2026 ved hjælp af en præsentation forstørret på væggen, så alle kunne følge med. Der var tid til forklaringer og svar på forskellige spørgsmål.
Større vedligeholdelsesopgaver i 2026 vil være maling og reparation af de skure, der trænger mest samt opstart af varmeunitprojektet. Hensigten med reparation og maling af skurene er at kunne udskyde udskiftningen og dermed realisere en større opsparing.
Varmeunitprojektet startes op med en projektformulering udført af et rådgivende ingeniørfirma, som byggeafdelingen i Bo-Vest indhenter. Processen sættes i gang af Jeppe Ulrich. Der nedsættes en arbejdsgruppe, hvor interesserede beboere med kendskab til området har mulighed for at deltage.
I 2026 er der afsat 38.900 kr. i budgettet til anskaffelse af en ukrudtsdampmaskine, der bliver betalt af alle 9 afdelinger.

Der blev spurgt ind til rensning af tagrenderne. Michael fra ejendomskontoret oplyste, at kontrakten vedrørende eftersyn er blevet opsagt, og at man skal henvende sig til ejendomskontoret, hvis man oplever problemer med tagrenden i regnvejr.

Der var ingen indsigelser til budgettet, som blev vedtaget enstemmigt.

Ad punkt 7 – Indkomne forslag
Forslag 1: Renovering af fælles beboerhotel og 9 rådets kontor. Skriftligt oplæg fra hotelgruppen var vedlagt dagsorden og omdelt til beboerne.

Forslaget blev enstemmigt nedstemt.


Forslag 2: Miravængets bestyrelse forslå opsætning af to ladestandere med fire ladepunkter på Miravængets parkeringsplads

Forslaget blev taget af dagsordenen, da bestyrelsen ikke havde vedlagt beregning af huslejekonsekvens. Der indkaldes til et ekstraordinært afdelingsmøde på et senere tidspunkt.

Forslag 3: Afstemning om etablering af parkeringsordning
Også dette forslag blev taget af dagsordenen og vil komme på dagsorden i forbindelse med det ovennævnte ekstraordinære afdelingsmøde.

Ad punkt 8 – Valg af afdelingsafdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg var:

Et bestyrelsesmedlem:

  • Jozsef Lörincz – genopstillede ikke

  • Pia Grindorf – opstillede og blev enstemmigt valgt for to år

To suppleanter:

  • 1. suppleant – John Erdmann Bødker genopstillede og blev enstemmigt valgt for et år

  • 2. suppleant – Annette Kristensen genopstillede og blev enstemmigt valgt for et år

Ad punkt 9 – Valg til AB´s repræsentantskab
På valg var:

Jesper Dinesen – genopstillede og blev genvalgt enstemmigt for et år
Jan Kristensen - genopstillede og blev genvalgt enstemmigt for et år

Ad punkt 10 – Præsentation af oplæg til ny vedligeholdelsesplan
Jan Kristensen, bestyrelsesmedlem, fremlagde et oplæg til udarbejdelse af en ny vedligeholdelsesplan, der er mere detaljeret end den nuværende fra 2004. Bo-Vest har lagt op til udarbejdelse af nye vedligeholdelsesplaner, husordener og råderetskataloger for at harmonisere planerne på Damgårdsarealet. Bestyrelsen lægger op til en vedligeholdelsesplan, der tager udgangspunkt i Bo-Vest’s templates, men er mere detaljeret for at undgå misforståelser vedrørende vedligeholdelse. Beboernes input blev efterlyst i udarbejdelsesprocessen.

Ad punkt 11 – Evt.

  • En beboer opfordrede til at gøre mere brug af opslagstavlen

  • Beboerne tilkendegav, at det er en god ide at indhente et yderligere tilbud på rengøring af beboerhuset. Det foreliggende tilbud var på ca.10.000 kr. + mulighed for ekstra ydelser

  • Formanden anbefalede brug af bevægelsesfølsomme tænd-og slukpærer i forbindelse med indgangen til vores boliger for at spare på strømmen.

Ad punkt 12 – Afslutning

Dirigenten afsluttede afdelingsmødet.

Annette Kristensen
Referent

Jesper Dinesen Hans Erik Sølby
Formand Dirigent

Referat afdelingsmøde afd. 3714
Miravænget, mandag den 28. april 2025

Ad punkt 1 – Velkomst
Jesper Dinesen (bestyrelsesformand Miravænget) bød de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent og stemmetællere
Hans Erik Sølby blev valgt som dirigent.
Annette Sørensen og Pernille Glavind blev valgt som stemmetællere.

Ad punkt 3 - Valg af referent

Annette Kristensen blev valgt.

Ad punkt 4 – Godkendelse af forretningsorden

Forretningsorden blev godkendt.

24 beboere fra 17 husstande deltog i mødet.
Deltagere fra Bo-Vest:
Jeppe Ulrich (Områdechef), Michael Thrane (1.mand), Søren Iversen (ejendomsmester)

Ad punkt 5 – Bestyrelsens mundtlige beretning og godkendelse

Bestyrelsesformanden, Jesper Dinesen, informerede om følgende arbejdsområder, bestyrelsen har koncentreret sig om det første halve år:
Varmeunits, etablering af fibernet, hjemmeside for Miravænget, vedligeholdelse af skure og facader.
Jesper understregede, at der ikke er tilslutningspligt ift. fibernettet. Beboerne kan vælge at bibeholde deres nuværende internet- og tv-løsning.
Jesper oplyste yderligere, at man kan få skattefradrag til hækklipning, havearbejde, vinduespudsning m.m., hvis man bruger et momsregistreret firma.
Beretningen blev vedtaget med applaus.

Supplerende oplysninger:
Jeppe Ulrich:

  • Bo-Vest undersøger, om det er muligt at lease varmeunits ifm. behov for udskiftning pga. slitage eller problemer med det varme vand med nedsat fremløbstemperatur. Leasing ville være en økonomisk overkommelig løsning for Miravænget. Hvis det viser sig, at leasing af varmeunits ikke bliver muligt for almennyttige boliger, vil det på sigt medføre meget store udgifter for beboerne. Denne udgift skal der spares op til i løbet af de næste mange år, da det lovbestemt ikke længere er muligt at optage lån til formål som dette.

Michael Thrane:

  • Når TDC Net er færdig med etableringen af fibernettet, vil der være mulighed for tilbagemelding af fejl og mangler ift. genetablering af ødelagte områder i Miravænget.

  • Det er vigtigt, at beboerne i Miravænget tilmelder sig sms-tjenesten, som ejendomskontoret vil benytte sig af ift. en effektiv kommunikation med beboerne. Jeppe og Michael undersøger, om der kan lægges en tilmeldingsmulighed på hjemmesiden.

  • Ejendomskontoret har indkøbt materiale til fornyelse af afmærkningen på parkeringspladsen. Der ønskes helt optrukne striber. For at mindske udgifterne, påtager ejendomskontoret sig i første omgang opgaven.

Ad punkt 6 – Orientering om og godkendelse af regnskabet 2024
Jeppe Ulrich oplyste om, at bestyrelsen og Bo-Vest har holdt et møde, der gik ud på optimering af samarbejdet mellem bestyrelsen og Bo-Vest.

Jeppe fremlagde efterfølgende Miravængets regnskab, der viste et overskud på 308.833 kr.
Miravængets økonomi er udfordret pga. flere års manglende henlæggelser. Der arbejdes på at få rettet op på dette i løbet af de næste mange år samtidigt med, at vedligeholdelse skal opprioriteres indenfor afdelingens økonomiske muligheder.
Der var ingen indsigelser til regnskabet, som blev vedtaget med applaus.

Ad punkt 7 – Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag.

Ad punkt 8 – Præsentation af nye medarbejdere
Ejendomskontorets nye medarbejdere, der er tilknyttet Miravænget, blev præsenteret. Michael Thrane er
1. mand for Vængerne og Søren Iversen er ejendomsmester for Vængerne, Buerne og Gårdene.
Jeppe Ulrich er ny områdechef.

Ad punkt 9 – Evt.

Jan Kristensen oplyste om Miravængets hjemmeside, der blev oprettet af og under Albertslund Boligselskab. Jan har deltaget i et redaktør kursus og er redaktør for hjemmesiden. Han efterlyser gode ideer til supplerende indhold på siden Miravænget. Henvendelse kan ske direkte til Jan – nr. 45.

Helmer efterlyste opdatering af Miravængets vedligeholdelsesreglement på Bo-Vests og Miravængets hjemmeside. Reglementet er fra 2004 og har givet anledning til misforståelser. De andre afdelinger har allerede vedtaget og offentliggjort en opdateret version af vedligeholdelsesreglementet. Råderetskataloget, der også ligger på hjemmesiden er fra 1998 og skal ligeledes ajourføres. Miravænget har endnu ikke en husorden som de andre afdelinger på Damgårdsarealet.
Bestyrelsen skal igangsætte en opdateringsproces, der tager udgangspunkt i Bo-Vests tilsendte materiale og skal resultere i et ajourført vedligeholdelsesreglement og råderetskatalog.

Ved problemer med belysning på parkeringspladsen eller andre steder på Miravængets område anbefaler Michael at kontakte ejendomskontoret, der vil gå videre med sagen. Det har vist sig, at det ikke altid er en effektiv løsning selv at melde det til ”Giv et praj”.

Vedrørende et sikkerhedsmæssigt ønsket om belysning i forbindelse med gennemgangen fra parkeringspladsen til fællesstien ved Miravænget nr. 1 skal henvendelsen til ejendomskontoret ske skriftligt med billeddokumentation. Ejendomskontoret vil derefter undersøge mulighed for etablering i samarbejde med bestyrelsen.

Vedrørende ønsket om etablering af cykelstativ ved nr. 24 og 25 skal forslaget stilles ifm. budgetmødet i efteråret.

Miravængets tidligere repræsentant i Grundejerforeningen, Pernille, gjorde opmærksom på, at der findes en fælles konto i Grundejerforeningen, der er beregnet til asfaltarbejde.

Ad punkt 10 – Afslutning ved dirigent

Dirigenten afsluttede afdelingsmødet.

Annette Kristensen
Referent
4. maj 2025

Jesper Dinesen Hans Erik Sølby
Formand Dirigent

Referat afdelingsmøde afd. 3714
Miravænget, mandag den 30. september 2024

Ad punkt 1 – Velkomst
Jesper Dinesen (bestyrelsesformand Miravænget) hilste de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent
Hans Erik Sølby blev valgt.

Ad punkt 3 - Valg af referent

Annette Kristensen blev valgt.

Ad punkt 4 – Valg af stemmetællere
Ingen stemmetæller blev valgt.
17 beboere fra 12 husstande deltog i mødet.
Deltager fra Bo-Vest: Peter Hovgaard (Ejendomsleder AB Syd),


Ad punkt 5 – Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmøde

Der var fejl i forretningsorden, som Peter Hovgaard vil sørge for at få rettet.
Den 6. september 2023 vedtog afdelingsmødet i Miravænget at få genindført regnskabsmødet (ordinært afdelingsmøde), der skal afholdes inden 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Dermed afholdes der to afdelingsmøder om året.

Ad punkt 6 – Indkomne forslag
Der blev ikke modtaget forslag.

Ad punkt 7 – Godkendelse af budget 2025

Peter Hovgaard fremlagde budgettet for 2025.

I denne forbindelse fremkom følgende spørgsmål:

  1. Hvornår modtager Miravænget den reviderede aktivitetsrapport for 2024, der danner grundlag for Miravængets langtidsplan? Den tidligere udleverede rapport var en fejlbehæftet kopi af Capellavængets rapport. På afdelingsmødet den 6. september 2023 blev det stillet Miravænget i udsigt, at den reviderede rapport udleveres hurtigst muligt, hvilket endnu ikke er sket.

Dette spørgsmål vil Peter Hovgaard give videre til Kenneth Dietz.

  1. Skal varmeunitterne skiftes, da temperaturen sænkes i 2026, og hvorfor bliver de ikke skiftet på én gang?

Peter Hovgaard oplyste, at unitterne skal skiftes, da der er begyndende tæring i enhederne. Udover det har fjernvarmeværket fået lov til at sænke fremløbstemperaturen, hvilket gør det nødvendigt at skifte units, da man ellers vil få problemer med at trække tilstrækkeligt med varme ud af fjernvarmevandet. De bliver ikke skiftet på én gang, da Miravænget ikke har økonomi til det.

Bo Vest er ved at undersøge, om Miravænget (almennyttige boliger) kan leje unitterne hos fjernvarmeværket, der i givet fald vil stå for drift og vedligeholdelse af unitterne for en pris på ca. 2.000-3.000 kr./år /bolig.

Peter Hovgaard videregiver opgaven vedrørende undersøgelse af lejemulighed af units som ”Haster” til Kenneth Dietz.

  1. Har man taget højde for legionellaproblemet i forhold til den fremtidige lavere temperatur, og hvad betyder det i praksis for varmen i rummene, når temperaturen sænkes? En beboer har fået sat en mindre radiator op, der dårligt kan varme stuen op.

Det blev aftalt, at Peter Hovgaard giver spørgsmålene videre til Kenneth Dietz, der skal undersøge ovennævnte. Bestyrelsen følger op på spørgsmålene.

Budgettet blev enstemmigt vedtaget.

Ad punkt 8 – Valg af repræsentantskabsmedlemmer

Jesper Dinesen og Jozsef Lörincz blev valgt.

Ad punkt 9 – Evt.

Bestyrelsen efterlyste en tilkendegivelse, om der er interesse for fælles julehygge blandt beboerne. Der blev tilkendegivet, at beboerne gerne vil julehygge.

Ad punkt 10 – Afslutning ved dirigent

Dirigenten afsluttede afdelingsmødet.

Referent


Annette Kristensen

Dato: 02.10.2024

AUTOMATISK INDSAT TABEL BESKRIVELSE

Dirigent

Formand

Hans-Erik Sølby

Jesper Dinesen


Referat af ekstraordinært afdelingsmøde afd. 3714

Miravænget, onsdag den 11. september 2024

Ad punkt 1 – Velkomst

Peter Arler (AB) hilste de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent

Peter Arler blev valgt.

Ad punkt 3 - Valg af referent

Annette Kristensen stillede op og blev valgt.

Ad punkt 4 – Valg af stemmetællere

Peter Arler (AB) og Kenneth Dietz (Bo-Vest) blev valgt.

19 beboere fra 14 husstande deltog i mødet.

Deltager fra Bo-Vest: Kenneth Dietz (driftschef),

Deltager fra AB: Peter Arler (formand for organisationsbestyrelsen)

Ad punkt 5 – Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmøde

Forretningsorden for afdelingsmøde blev godkendt.

Ad punkt 6 – Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Jesper Dinesen, Jozef Lörincz og Jan Kristensen stillede op til valg som bestyrelsesmedlemmer og blev

valgt uden modkandidater. Jozef Lörincz blev valgt for et år. De øvrige bestyrelsesmedlemmer blev valgt

for to år.

John Erdmann Bødker, Henrik Larsen og Annette Kristensen stillede op til valg som suppleanter.

Henrik Larsen trak sig som kandidat.

John Erdmann Bødker blev valgt som første suppleant. Annette Kristensen blev valgt som anden suppleant.

Ad punkt 7 – Afslutning ved dirigent

Dirigenten afsluttede afdelingsmødet.

Referent Dirigent

Annette Kristensen Peter Arler

12.09.2024 12.09.2024

Mødereferat

Referat af: Afdelingsmøde i Miravænget Afholdt: Torsdag den 25. april 2024, kl. 19:00

Deltagere: 18 husstande

1. Velkommen

Peter Arler (PA) bød velkommen.

2. Valg af dirigent Peter Arler blev valgt.

Peter konstaterede efter mødet, at mødet var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtigt.

3. Valg af referent

Helle Thomsen fra BO-VEST blev forslået og valgt.

4. Stemmetællere

Der blev valgt 2 stemmetællere:

5. Godkendelse af forretningsorden

a. Ad. 12. Afdelingsbestyrelsen består af mindst 3 medlemmer, (skal altid være et ulige antal)

b. Ad. 15. Valg til bestyrelsen forgår på budgetafdelingsmødet i efteråret.

c. Ad. 17. Der afholdes et ordinært afdelingsmøde om året.

d. Ad. 18. Afdelingsbestyrelsens beretning fremlægges, på budget- afdelingsmødet om efteråret.

e. Godkendelse af forretningsorden med eventuelle ændringer Blev godkendt

Punktet blev trukket tilbage.

6. Orientering og godkendelse af regnskab 2023

Regnskabet udviser et overskud på 198.610 kr.

Regnskabets afvigelser i forhold til budgettet blev gennemgået af Kenneth Dietz (KD), driftschef BO-VEST

Spørgsmål fra sal:

• Konto 1140701 udgift til snerydning. En beboer nævnte, at der mangler dokumentation i regnskabet på kr. 8.947.

Svar: Der har været en fejl i Domea/Unik it-program, hvor der har været vist en forkert faktura på en kontering i Miravængets bogføring: Domea har meddelt den. 13-12 at fejlen er rettet, og der nu vises den rigtige faktura, som passer til beløbet på 8.947, -

• Der er faktureret kr. 9.281 på blomster deriblandt 1.000 kr. til forårsløg. En beboer ønskede en redegørelse for, hvad det beløb dækker.

Svar: Beløbet dækker følgende vare:



Der blev spurgt ind til en faktura på 3.721 kr. Fakturaen vedrører Oldbuen, men var fejlagtigt betalt af Miravænget. KD kunne meddele, at beløbet efterfølgende var omposteret.

På ovennævnte baggrund var der enkelte lejere, der stillede spørgsmål ved regnskabet. PA kunne meddele, at regnskabet er godkendt af statsautoriseret revisor.

Regnskabet blev godkendt med stort flertal.

7. Indkomne forslag

7.1. Ændringsforslag til forretningsorden for afdelingsmøder i Miravænget

a. I Miravænget består bestyrelsen af et uligt antal medlemmer — dog mindst 3 og maks. 5 medlemmer samt 2 suppleanter - dog mindst 1

Ændringsforslag

Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer og maks. 5 (dog altid ulige antal) og evt. en suppleant.

Ændringsforslaget blev vedtaget med flertal.

b. Afdelingsmødet vælger bestyrelsesformand, næstformand og kasserer. Forslaget faldt.

Ændringsforslag

Afdelingsmødet vælger bestyrelsesformanden Forslaget faldt med stort flertal.

Resten af forslagene under punkt 7.1 nedenunder (fra punkt c til punkt g) blev trukket af forslagsstiller.

c. Afgår formanden eller næstformanden før valgperiodens ophør, konstituerer afdelingsbestyrelsen sig med en ny formand eller næstformand til valgperiodens ophør.

d. Hvert andet år (lige år) afgår afdelingsbestyrelsens formand og næstformanden (ulige år). Af afdelingsbestyrelsens øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Afgangsordenen bestemmes for samtidig valgte medlemmer ved lodtrækning og ellers ved den rækkefølge, som medlemmerne er valgt i. Genvalg kan finde sted. Et afdelingsbestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af afdelingsmødet.

e. Afdelingsbestyrelsen indkalder en suppleant til at indtræde i stedet for det fratrådte medlem for den resterende del af medlemmets valgperiode.

f. Afdelingsmødet vælger en revisor og en revisorsuppleant til at godkende afdelingens regnskab.

g. Afdelingsbestyrelsen informerer Bo Vest om fratrædelse af et bestyrelsesmedlem senest 2 uger efter fratrædelsen.”

7.2. Opmærkning af parkeringsområde

”Fuld opmærkning (på langs af bilerne) af P-båsene på vores parkeringsplads inkl. plan for vedligeholdelse af opmærkningen”

Driften har indhentet tilbud på opmærkning, som lyder på 17.400 kr. ekskl. moms.

Ændringsforslag

For at spare penge, blev der stillet ændringsforslag, som gik på, at afdelingen selv udførte arbejdet (bestyrelsen løfter opgaven i samarbejde med driften).

Ændringsforslaget blev vedtaget.

7.3. Låse på vores molokker kommentarer og spørgsmål fra salen:

• Flere synes, at det bliver besværligt, hvis man skal stå med nøgle og affald, og der vil også komme udgifter forbundet med etablering af låse.

• Driften kunne meddele, at udgiften for tømning bliver ikke større for afdelingen, hvis der ryger et par ekstra poser i molokkerne.

Forslagsstiller trak forslaget.

7.4. Ekstraomkostninger pga. forkert sortering skal fremgå af regnskabet for Miravænget (beboerudgaven)”

Driften meddelte, at afdelingen indtil videre ikke har haft ekstra udgifter vedrørende forkert sortering.

Forslagsstiller trak forslaget.

7.5. Fjernelse af fliser under de gamle affaldsstativer

”Fjernelse af fliser fra de gamle affaldsstativer I sin tid lagde vi fliser under affald stativerne, og fastgjorde dem med beslag så de ikke Kunne vælte , nu har Kommunen fjernet affalds stativerne - uden beregning Så nu må det være afdelingens opgave at fjerne de resterende fliser, Det Kan Kun bliver forskønnelse af afdelingen.”

Forslaget faldt.

Ændringsforslag

Den nye bestyrelse får i samarbejde med driften arrangeret en arbejdsweekend. Forslaget faldt.

7.6. Genetablering af storskraldsordning

”Vi er meget uforstående over hvorfor man har sløjfet storskraldsordningen Så nu det må vil være vel op til afdelingsmødet at beslutte om vi forsat ønsker en storskrald ordning.”

Driften foreslog følgende (som de to andre afdelinger har godkendt):

1. Afhentningsdato: Storskrald bliver afhentet den 1. torsdag i hver måned.

2. Vægtbegrænsning: Ifølge Arbejdstilsynet må hver person maksimalt løfte 15 kg affald ad gangen. Hvis to personer samarbejder, kan de løfte op til 30 kg. Tilsammen. Men husk, affaldet skal være let tilgængeligt for dem, der skal løfte det.

3. Møbler og tungt affald: Beboerne skal selv sørge for at bortskaffe møbler og andet tungt affald. Der kan lånes en trækvogn via ejendomskontoret, som står i miljøgården (Rimbuen 47).

4. Haveaffald: Grene skal være bundtet, og afklip skal være i klare plastposer.

5. Sortering af affald: Affald skal sorteres i fragmenter. Brug ikke sorte plastposer, Kun klare gennemsigtige poser.

6. Undgå husholdningsaffald: Sæt ikke husholdningsaffald ud. Dette inkluderer papir, pap, glas, metal, restaffald, bioaffald og plast. Disse skal beboerne selv aflevere i de angivne molokker.

Ved at følge disse retningslinjer sikrer du, at din storskraldsafhentning går glat og i overensstemmelse med reglerne.

Blev vedtaget og starter op den 2. maj 2024.

8. Valg til afdelingsbestyrelsen og suppleanter Valg af bestyrelsesmedlemmer

Der var ingen af de fremmødte beboere, der ønskede at stille op til valg til en bestyrelse. Afdelingen er derfor fortsat uden en bestyrelse.

Indtil en bestyrelse vælges, varetager organisationsbestyrelsen bestyrelsesrolle i nødvendigt omfang.

9. Eventuel valg af repræsentantskabsmedlemmer Hans og Jesper blev valgt.

10. Eventuelt

Græs og fejning

Der blev spurgt indtil, slåning af græs, klipning af Kanter, hvorfor der blev fejet hver uge — bliver ressourcerne brugt rigtigt? Enkelt gav udtryk for, at til afdelingens ydre fremtræden havde mangler.

Svar:

Driften: Fejning sker hver uge, når maskinen er til rådighed for afdelingen. KD: Fejningen foretages også for at stresse uKrudt mellem fliserne.

Angående Klipning af Kanter efter græsset er slået, er der desværre ikke altid ressourcer/tid nok til at udføre denne opgave.

Biodiversitet

Der blev spurgt indtil, om man kunne tænke mere miodiversitet ind og ikke slå græs så ofte, som jo både koster energi og mandetimer.

Dette sammen med klipning af kanter er noget en kommende bestyrelsen kan gå i dialog med driften om.

Hul i asfalt ved indkørslen

Der blev givet udtryk for irritation over, at der er hul i asfalten ved indkørsel. Det blev meddelt, at dette er grundejerforeningens ansvar.

Hullet er indberettet til kommunen. Problemet vil blive løftet næste gang, der er møde i brugergruppen.

PA takkede for god ro og orden, og mødet blev hævet.

Peter Arler, dirigent Helle Thomsen, referent

Til stede:

23 beboere fra 18 husstande

John Oxlade, Kenneth Dietz – Bo-Vest

Jonas Milan Johansen TDC Net + en kollega

1. Valg af dirigent

Pernille Glavind blev enstemmigt valgt.

2. Valg af referent

Annette Kristensen blev enstemmigt valgt.

3. Valg af stemmetæller

xxx og xxx blev enstemmigt valgt.

4. Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmødet

Forretningsorden blev godkendt af afdelingsmødet.

5. Fremlæggelse af TDC Net repræsentant

- Jonas M. Johansen fremlagde udførligt tilbuddet fra TDC Net om gratis etablering af fibernet samt opsætning af

fiberstik i alle boliger samt fælleshuset i Miravænget (og alle andre afdelinger).

- TDC Net leverer et reguleret og åbent fibernet. Dvs. at alle udbydere kan vælge at tilbyde deres produkter via

nettet, og alle har samme vilkår. P.t. er der tale om 13 udbydere.

- TDC Net har ingen eksklusivret på kabling eller levering.

- Der er ingen krav om aktivering. De enkelte beboere kan selv vælge, om de vil fortsætte med deres eksisterende TV

og bredbåndsløsninger, eller om de vil bestille produkter fra en udbyder på fibernettet.

- Placering af udstyr og føringsveje i fællesarealer aftales mellem TDC Net og afdelingen.

Projektet er planlagt til at blive afviklet august til december 2024 (på hele Damgårdsarealet) og starter med en fælles

besigtigelse (TDC Net, Bo Vest, repræsentant fra afdelingen). Der udarbejdes en rapport vedrørende det aftalte,

hvorefter den endelige godkendelse af etableringsprojektet foretages. Som udgangspunkt installeres fiberstikket det

samme sted i de forskellige boligtyper.

6. Forslag

Miravængets bestyrelse forslår, at:

TDC Net etablerer omkostningsfrit fibernet samt fiberstik i Miravænget.

7. Afstemning

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

8. Tilbagemelding vedrørende forslag om sammenlægning af Capella-og Miravænget

Bestyrelsen informerede om, at planerne for sammenlægning af Capella-og Miravænget (som blev behandlet på

Miravængets afdelingsmøde den 19. september 2022) er blevet ændret til at omfatte sammenlægning af flere

afdelinger på Damgårdsarealet. Dette er sket uden, at Miravængets bestyrelse har været involveret. Bestyrelsen

deltog i et informationsmøde, der blev afholdt den 24. oktober 2023 i Capellavængets beboerhus. Her blev der

blandt andet drøftet fordele og ulemper ved en større sammenlægning. Der var i alt fem afdelinger til stede.

Ifølge Kenneth Dietz, driftsleder i Bo-Vest, vil der ikke være en økonomisk gevinst for de sammenlagte afdelinger i de

næste mange år. En sammenlægning af flere afdelinger ville kræve en meget stor arbejdsindsats for bestyrelserne, og

der ville være et behov for bl.a. at kunne gennemskue og forholde sig til mere komplekse regnskaber, vurderede

bestyrelsen. Der blev lagt op til at danne en arbejdsgruppe på tværs af de interesserede afdelinger, der kan gå videre

med projektet. Miravængets bestyrelse er ikke repræsenteret i denne arbejdsgruppe, da afdelingsmødet i september

2022 udelukkende har givet grønt lys til at gå videre med sammenlægning af Capella- og Miravænget.

Referent: Annette Kristensen

Berigtigelse af referat af afdelingsmøde afd. 3714
Miravænget, onsdag den 06. september 2023

Ad punkt 1 – Velkomst
Niels Ingemann Petersen hilste de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent
Finn Abildgaard blev enstemmigt valgt. Dirigenten ændrede rækkefølgen på dagsordenen af praktiske årsager ifm. afstemning vedrørende ændringer i forretningsorden.

Ad punkt 3 - Valg af referent

Annette Kristensen blev enstemmigt valgt.

Ad punkt 4 – Valg af stemmetællere
xxxx og xxxx blev enstemmigt valgt.
31 beboere fra 25 husstande deltog i mødet.
Deltagere fra Bo-Vest/AB: Kenneth Dietz (driftschef) og John Oxlade (ejendomsmester)

Ad punkt 5 – Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmøde

Tidsfristen for bekendtgørelsen af to indkomne forslag, der blev indsendt rettidigt, var ikke blevet overholdt. Afdelingsmødet gav enstemmigt til kende, at afdelingsmødet godt kunne gennemføres som planlagt.

Følgende præciseringer af forretningsorden blev enstemmigt vedtaget af afdelingsmødet:

  • Afdelingsbestyrelsen indkalder til afdelingsmødet.

  • Forslag til dagsorden sendes senest 2 uger før mødet til bestyrelsen, der efterfølgende udarbejder dagsordenen.

  • Indkomne forslag bekendtgøres for afdelingens boliglejere senest en uge før mødet.

Følgende ændringsforslag blev enstemmigt vedtaget af afdelingsmødet:

  • Der genindføres, at årsregnskabet skal forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Regnskabsmødet (ordinært afdelingsmøde) skal afholdes inden 4 måneder efter regnskabsårets slutning.

Ad punkt 6 – Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde
Niels Ingemann Petersen fremlagde beretningen:

Der er blevet afholdt en julefrokost med stor tilslutning. Tine Brangstrup Olsen har overtaget kassererjobbet efter Niels Ingemann Petersen. Gyöngyi Bodis Lorincz har overtaget udlejningen af beboerhuset efter Dorit Hørmark.

De nye molokker er kommet i drift. Afdelingen har fået lovning på kompensation grundet forsinkelsen. Dette skal fremgå af regnskabet for 2023. Bestyrelsen har udarbejdet ændringsforslag til vedligeholdelseskataloget, som skal vedtages på et afdelingsmøde.


Ad punkt 7 – Orientering om regnskab og godkendelse af driftsbudget for det kommende år
Kenneth Dietz orienterede om regnskabet for 2022, som er blevet godkendt af bestyrelsen.

Efterfølgende blev budgettet for 2024 diskuteret. Beboerne og bestyrelsesmedlemmerne gav udtryk for stor utilfredshed med den af Bo Vest fremsendte, meget fejlbehæftede aktivitetsrapport for 2024. Rapporten var en ”copy/paste” udgave af Capellavængets rapport. Kenneth Dietz oplyste, at der var udarbejdet en ny rapport for Miravænget. Bestyrelsen undrede sig meget over og kritiserede at man havde modtaget den gamle rapport, når der var udarbejdet en ny.

Som følge deraf gav beboerne udtryk for stor mistillid til det af Bo Vest udarbejdede budget og langtidsplanen.

Der blev efterlyst en uvildig ekstern granskning ved en byggesagkyndig rådgiver (jf. driftsbekendtgørelsen paragraf 64), der skal gennemføres hvert 5. år. Kenneth Dietz oplyste, at det nu er Landsbyggefonden, der selv vil stå for granskningen hvert 5. år.

Det blev aftalt, at den nyvalgte bestyrelse gennemarbejder den nye aktivitetsrapport i samarbejde med Kenneth Dietz.

Afdelingsmødet vedtog enstemmigt at følge (også fremadrettet) organisationsbestyrelsens handleplan for henlæggelser og langtidsplan for Miravænget. Det betyder, at henlæggelserne stiger med 28 kr./m2 i 2024. Dermed blev budgetforslaget fra Bo Vest afvist. Denne sætning er refereret misvisende.
Rettelse:
På mødet blev det fremlagte budget godkendt med en ændring af konto 120
”Opsparing til planlagt vedligeholdelse” - 699.000 kr. Opsparingen rettes ned til den af organisationsbestyrelsens anbefalede stigning på 28.kr/m2 i 2024. Derved er budgettet for 2024 godkendt.

Konto 120 er efterfølgende blevet beregnet til 552.000 kr., hvilket giver en huslegestigning i 2024 på 4,87 %.

Ad punkt 8 – Indkomne forslag

  1. Hans Erik Sølby foreslog etablering af et Ifö handicaptoilet i det store toiletrum i beboerhuset. Afdelingsmødet har enstemmigt vedtaget etableringen af sådan et handicaptoilet. Kenneth Dietz vil finde penge til finansieringen i Miravængets budget.

  2. Jan og Annette Kristensen foreslog en evaluering af den nye struktur med en ejendomsmester og en gårdmand. Evalueringen skal ske i samarbejde med de andre Vænger.

Forslaget blev vedtaget som hensigtserklæring.

  1. Jan og Annette Kristensen foreslog, at forslag til dagsorden fremover bliver sendt til afdelingsbestyrelsen. Dette forslag blev behandlet og vedtaget under punkt 5.


Ad punkt 9 – Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Per Sørensen (var fratrådt bestyrelsesposten i utide), Henrik Larsen (deltog ikke i mødet og havde ikke meddelt, om han genopstiller som formand), Niels Ingemann Petersen (genopstillede ikke) og Dorit Hørmark (genopstillede ikke som suppleant).

Følgende beboere blev valgt enstemmigt til bestyrelsen:

Pernille Glavind, Margit Vecht, Annette Kristensen som bestyrelsesmedlemmer og Ayten Dag som suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig på det første bestyrelsesmøde.

Gyöngyi Bodis Lorincz og Tine Brangstrup Olsen var ikke på valg og fortsætter som bestyrelsesmedlemmer.

Ad punkt 10 – Valg af repræsentationsmedlemmer

Hans Erik Sølby og Annette Kristensen viste interesse. Der afventes bestyrelsens konstituering.

Ad punkt 11 – Eventuelt

  • To beboere ville drøfte personsager. De blev opfordret til at henvende sig til den nye bestyrelse, der vil tage sig af sagerne.

  • Der blev opfordret til, at alle beboere holder sig til aftalen om, at storskrald først må sættes udenfor døren dagen før afhentning.

Ad punkt 12 – Afslutning ved dirigent
Dirigenten afsluttede afdelingsmødet.

Referent Dirigent Bestyrelsesformand

Annette Kristensen Finn Abildgaard Annette Kristensen

28.09.2023 28.09.2023 28.09.2023

Referat af afdelingsmøde afd. 3714
Miravænget, onsdag den 19. september 2022

Ad punkt 1 – Velkomst
Hans-Erik Sølby hilste de fremmødte velkommen.

Ad punkt 2 – Valg af dirigent
Uffe Jensen – formand for bestyrelsen i Capellavænget – blev enstemmigt valgt.

Ad punkt 3 – Godkendelse af forretningsorden for afdelingsmøde
Lovgrundlaget for afdelingsmøde blev godkendt.

Ad punkt 4 – Valg af referent
Annette Kristensen blev enstemmigt valgt.

Ad punkt 5 – Valg af stemmetællere
xxxxx og xxxx blev enstemmigt valgt.
28 beboere fra 20 husstande deltog i mødet.
Deltagere fra Bo-Vest/AB: Bjarke Schilling (driftschef) og John Oxlade (ejendomsmester)

Ad punkt 6 – Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde
Hans-Erik Sølby fremlagde beretningen:

  • I løbet af foråret blev der afholdt en fælles arbejdsdag, som 13 beboere deltog i. Der blev malet
    bænke og ”kattebakken” blev renset for ukrudt.

  • Den gamle sandkasse er blevet fjernet og hegnet blev revet ned, da det var råddent. Stor ros til Leon, Miravængets ejendomsfunktionær, og hans hjælpere.

  • Jan Kristensen har opbygget en hjemmeside for Miravænget, hvor relevant information vedrørende Miravænget løbende samles og offentliggøres.
    Bestyrelsen annoncerer på Facebook, når der er nyt på www.miravænget.dk .

  • Det er dejligt at fornemme, at vores område bliver passet. Blandt andet er ”haven” ved beboerhuset
    blevet renset for ukrudt og står flot frem nu. De planter, der ikke har overlevet sommeren, vil senere på året blive erstattet af egnede planter og blomsterløg. John Oxlade har tilbudt hjælp i forbindelse med denne opgave.
    Der er ingen tvivl om, at det har været en god løsning, at vi har fået en ejendomsmester og
    ejendomsfunktionær i Vængerne.

  • Fremtidige opgaver:
    Udarbejdelse af husorden, opdatering af vedligeholdelsesreglementet samt kollektivt
    råderetskataloget (hvordan skal køkkener og badeværelser fremover finansieres?), stillingtagen til, om vi skal gå fra B-ordning til A-ordning samt eventuel sammenlægning af Capella- og Miravænget, hvis dagens beboermøde stemmer for at gå videre med ideen.

    Ad punkt 7 – Behandling af indkommende forslag
    – ingen forslag indkommet
    Ad punkt 8 – Forslag fra bestyrelsen
    1. Sammenlægning af Miravænget og Capellavænget (Rigelvænget har ikke ønsket at være en del af en eventuel sammenlægning)
    Bestyrelsen foreslog, at ovennævnte Vænger sammenlægges over en 10årig periode af flere årsager:

  • Det vil være nemmere at sammensætte en bestyrelse.

  • Der vil være stordriftsfordele, som vil medføre økonomiske fordele – f.eks. mere ro på fremtidige huslejestigninger.

  • Ifølge Bjarke Schilling er Landsbyggefonden begyndt at undersøge, om boligforeningerne sparer nok op til vedligeholdelse og nyanskaffelser og presser dermed på i.f.t. større henlæggelser.
    Afdelinger med 50 boliger vil fremadrettet skulle henlægge ca. 450 kr./kvadratmeter, afdelinger med over 500 boliger ca. 250 kr./kvadratmeter, hvilket selvfølgelig vil have indflydelse på huslejeniveauet.

  • Ifølge Uffe Jensen har flere afdelinger på Damgårdsarealet givet udtryk for et ønske om
    afdelingssammenlægninger – enkelte også om sammenlægning af hele Damgårdsarealet for at få maksimalt udbytte af stordriftsfordelene.
    Efter flere beboertilkendegivelser både for og imod forslaget viste en afstemning ved håndsoprækning, at flertallet (21 for og 7 imod) stemte for, at Mira- og Capellavængets bestyrelse i samarbejde med Bo Vest udarbejder et forslag for en sammenlægningsplan med dertil hørende økonomiske konsekvenser. Denne
    plan vil blive fremlagt på et beboermøde.

    2. Nedlægning af gyngestativet ved beboerhuset
    Bestyrelsen foreslog at nedlægge ovennævnte gyngestativ, da vedligeholdelsen efter gældende regler vil være meget dyr. De indkommende tilbud for vedligeholdelse var på mellem 26 -28.000 kr. Der vil blive sået græs på arealet. Forslaget blev vedtaget med 22 stemmer for og 6 imod ved håndsoprækning.

    Ad punkt 9 – Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år
    Budgettet blev fremlagt af Bjarke Schilling og følgende blev aftalt:

  • Bestyrelsen kontakter Bo Vest med henblik på at få anført huslejestigninger for samtlige boligtyper i fremtidige budgetter.

  • Bjarke Schilling undersøger og melder tilbage, hvornår etableringen af den nye affaldsordning går i gang (aftale var efterår 2022). Miravængets bestyrelse følger op.
    Budgettet blev efter afstemning ved håndsoprækning vedtaget med 22 stemmer for og 6 stemmer imod.

    Ad punkt 10 – Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter
    Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

  • Gyongyi Lorincz – genopstillede – genvalgt

  • Per Sørensen – genopstillet – genvalgt

  • Hans Erik Sølby – genopstillede ikke, Tine Brangstrup Olsen – blev valgt.
    Dorit Hørmark fortsætter som suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig på det førstkommende
    bestyrelsesmøde.

    Ad punkt 11 – Eventuelt valg af repræsentantskabsmedlemmer – ingen stillede op.

    Ad punkt 12 – Evt.

  • Bestyrelsen orienterede om, at der gennemføres en julefrokost i år

  • Tina Beck foreslog at gennemføre fælles aktiviteter som tøjbyttedag, loppemarked, fælles bagedag eller lignende i beboerhuset. Flere beboere tilkendegav, at det er en god ide. Datoer skal cleares med Dorit Hørmark, der har en oversigt over reserveringer.

    Annette Kristensen
    Referent

Beslutningsreferat af ekstraordinært afdelingsmøde afd. 3714

Miravænget, tirsdag den 20. april 2022

Ad punkt 1 - Valg af dirigent
Brian Overgaard, fra AB Syd organisationsbestyrelsen blev enstemmigt valgt.

Ad punkt 2 – Godkendelse af forretningsorden
Lovgrundlaget for ekstraordinært afdelingsmøde blev godkendt.

Ad punkt 3 – Valg af referent
Annette Kristensen blev enstemmigt valgt.

Ad punkt 4 – Valg af stemmetællere
Dorit Hørmark og Margit Vecht blev enstemmigt valgt.
22 beboere deltog i mødet
Deltagere fra Bo-Vest/AB: Flemming von Wowern, Torben Hvidsten, John Oxlade

Ad punkt 5 – Godkendelse af forslag om ny affaldsø
Torben Hvidsten præsenterede forslaget om ny affaldsø og gjorde opmærksom på, at han udelukkende assisterede afdelingsbestyrelsen ifm. udarbejdelsen af forslaget (se bilag til dagsorden for mødet).

Der blev diskuteret forskellige emner som bl.a. inddragelse af parkeringspladser, økonomi, fordele og ulemper af nuværende affaldssystem kontra ny affaldsø, forskel på fuldt nedgravet og delvist nedgravet affaldsø, lugtgener m.m.

Efter grundig diskussion vedtog det ekstraordinære afdelingsmøde:

  • at Miravænget skal have et nyt affaldssystem, da det gamle system udfases og det nye system på sigt bliver en billigere løsning.

  • det nye system skal etableres hurtigst muligt (i år) – afhængig af kommunens behandlingstid for byggetilladelsen, som Torben Hvidsten ansøger om på afdelingens vegne.

  • at der skal etableres en fuldt nedgravet affaldsø for at minimere lugtgener

  • at gå videre i processen med et ændringsforslag vedrørende placeringen af affaldsøen i forhold til det oprindelige forslag (se bilag til dagsorden). Ændringsforslaget går ud på at placere affaldsøen på den ene eller den anden side af parkeringspladsens midterrabat i forbindelse med lampen. Dette vil medføre, at der inddrages to parkeringspladser i stedet for én parkeringsplads, som var det oprindelige mål. Denne placering tilgodeser et stort ønske om minimering af lugtgener for beboerne med (for)have mod parkeringspladsen.

Ovennævnte blev vedtaget med 40 stemmer (=20 personer), 2 personer undlod at stemme. Grundlaget for beslutningen var, at ændringsforslaget overholder anlægsbudgettet og etableringsomkostninger svarende til det oprindelige forslag. Hvis det indkommende tilbud overskrider budgettet væsentligt, skal der indkaldes til nyt ekstraordinært beboermøde.

Annette Kristensen
Referent

Referat fra beboermøde Miravænget den15. september 2021

1. Hans-Erik Sølby blev valgt som dirigent.

xxxx og xxxx blev valgt som stemmetællere

Dirigenten konstaterede at mødeindkaldelsen og beboermødet er varslet rettidigt.

2. Som referent blev Susan Steinhauer valgt

Deltagere i beboermødet: Ejendomsmester John Oxlade og 21 beboere

Bestyrelsen: Hans H, Niels P., Carsten S., Hans – Erik S.,

Dorrit H. suppleant

Ny ejendomsmester John Oxlade blev kort præsenteret. Ejendomsmesteren fortalte kort, at man stadig mangler at ansætte en ejendomsfunktionær i Vængerne.

3. Hans Holm har udarbejdet beretningen for 2020 – 2021 blev ikke godkendt, men taget til efterretning.

Efterfølgende blev der en lang diskussion om affaldsordningen.

Hans-Erik og Niels i brugergruppen fortalte som afslutning at følgende tidsplan er udarbejdet:

25. oktober ekstraordinært brugergruppemøde, derefter information med ”Verdensmålscentret” for beboerne i Miravænget om de forskellige muligheder.

Hans Holm ønsker møde med kommunen.

Der skal stadig betales af på den nuværende affaldsordning til 2028.

4. Hans Holm gennemgik regnskabet for 2019 og 2020. Der er et underskud i regnskabet i 2019 på ca. kr. 8.300. I 2020 forventes er der et overskud på ca. kr. 2020. Det er på grund af Corona.

Helmer foreslog, at regnskabet på konto 118 fremover bliver udspecificeret.

Bestyrelsen meddelte, at noterne bliver medtaget til beboermødet i fremtiden.

Regnskabet blev vedtaget.

5. Forslag 1. fra Annette og Jan. De ønsker at højne informationsniveauet med digital adgang.

Forslag 2. Alle aftaler der er indgået mellem Miravænget og ejendomskontoret tilgængeliggøres digitalt for beboerne. Det samme gælder eventuelle aftaler mellem Miravænget og Bo-Vest.

Forskellige forslag/muligheder blev drøftet. Bestyrelsen vil kontakte Bo – Vest for at få afklaret, om referater kan lægges på hjemmesiden. Indtil der foreligger en afklaring ophænges referater i udhængsskabet ved beboerhuset. Hans Holm oplyste, at bestyrelsen ikke indgår aftaler med Bo- Vest. Alt foregår gennem ejendomsmesteren. Det blev vedtaget.

Det blev vedtaget, at Ejendomsmesteren indhenter tilbud på hækklipning, både udvendig og indvendig i haverne.

6. Administrationen har udarbejdet budget for 2022. Huslejestigning på 1,95 %.

Beboermødet godkendte det nye budget.

6a. Hans Holm orienterede om langtidsplanerne, der er udarbejdet af Bo-Vest. Administrationsgebyret til Bo-Vest stiger ikke i 2022. Annette ønsker, at langtidsplaner m.v. skal drøftes på beboermøderne,

7. Valg af bestyrelse og suppleanter:

Hans Holm formand for 1. år

Niels Ingemann 2 år som kasserer

Hans – Erik Sølby 1 år

Carsten Stencel 2 år

Henrik Larsen 2 år

1. suppleant Peer, 2. suppleant Gyongyi, 3. suppleant Dorit

8. Pernille blev genvalgt som repræsentant til grundejerforeningen.

9. Niels og Hans – Erik blev valgt til brugergruppen

10. Hans Holm og Henrik Larsen blev valgt til A B repræsentantskab

11. a Åbent udvalg. Bestyrelsen, Annette og Gyongyi

11. b Dorrit ønskede forstærkning til husudvalget. Annette og Peer Sørensen, Gyongyi og Susan meldte sig.

Eventuelt. Drøftelse vedr. de grønne områder på bakken. Der var utilfredshed med dårlig vedligeholdelse.

Grundejerforeningen står for vedligeholdelsen af området.

Referent

Susan Steinhauer

Mere info

Hvis du vil vide mere om afdelingsmødets beføjelser, kan du læse mere på BL - Danmarks Almene Boligers hjemmeside.

Læs mere om afdelingsmødet på BL.dk

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Miravænget
Rigelvænget 48
2620 Albertslund

En del af Albertslund Boligselskab

Genveje